Han har begået en af årets hidtil største læseoplevelser

En oktoberaften i 2018 låser Theis sig ind i sit nye hus på Møn. Han vil ikke se nogen mennesker, bare passe sin have og være i fred under stjernerne, mens han skriver på en ny bog. Men langsomt glider han væk fra virkeligheden. Er det ham, der er ved at blive skør? Eller er det samfundet?

Theis Ørntoft får dit hovede til at snurre. Bagefter er du blevet klogere

Vi er ikke mange sider inde i »Habitat«, før vi er vidne til den første forstyrrende kæp i hjulet: Forfatterens milde grad af pornoafhængighed på internettet.

Et kig under mandens kølerhjelm

At være helt ude på kanten og komme ind igen, at søge ensomheden og blive en familie, og alligevel aldrig passe helt ind. Det er temaerne i Theis Ørntofts stærkt personlige nye roman.

Sådan overhaler man en flugtbilist

Rotterede. Aha, det var derfor, Theis Ørntoft pinedød måtte skrive rekordkedeligt om fiktive personer i sin sidste roman.

Romanens tid er overhovedet ikke forbi

Theis Ørntoft skriver om personligt sammenbrud og romangenrens relevans i den autofiktive energiudladning ’Habitat’.

'Habitat' er en af de bedste danske romaner i mange år

I 'Habitat' skriver Theis Ørntoft som en brændende komet med 1.000 kilometer timen, bragende gennem vor udslukte og forstillede kultur. Det er godt, og det gør forbandet ondt.

I individets nuancer bliver det for alvor universelt

I ’Habitat’ kobler Theis Ørntoft det ensomme, angstfulde moderne menneskes psykiske kvaler med de tråde, der binder hele verden sammen. Det er overvældende romankunst.

Theis Ørntoft er tilbage i autofiktion og tænk, at det kunne blive endnu mørkere

‘Habitat’ er en rå, ærlig og detaljeret gennemgang af forfatterens liv, og Theis Ørntoft er kompromisløs i skildringen af sig selv som kældermenneske.