Habitataf Theis Ørntoft

Han har begået en af årets hidtil største læseoplevelser

En oktoberaften i 2018 låser Theis sig ind i sit nye hus på Møn. Han vil ikke se nogen mennesker, bare passe sin have og være i fred under stjernerne, mens han skriver på en ny bog. Men langsomt glider han væk fra virkeligheden. Er det ham, der er ved at blive skør? Eller er det samfundet? [Kort uddrag]

Theis Ørntoft får dit hovede til at snurre. Bagefter er du blevet klogere

Vi er ikke mange sider inde i »Habitat«, før vi er vidne til den første forstyrrende kæp i hjulet: Forfatterens milde grad af pornoafhængighed på internettet. [Kort uddrag]

Et kig under mandens kølerhjelm

At være helt ude på kanten og komme ind igen, at søge ensomheden og blive en familie, og alligevel aldrig passe helt ind. Det er temaerne i Theis Ørntofts stærkt personlige nye roman. [Kort uddrag]

Sådan overhaler man en flugtbilist

Rotterede. Aha, det var derfor, Theis Ørntoft pinedød måtte skrive rekordkedeligt om fiktive personer i sin sidste roman. [Kort uddrag]

Romanens tid er overhovedet ikke forbi

Theis Ørntoft skriver om personligt sammenbrud og romangenrens relevans i den autofiktive energiudladning ’Habitat’. [Kort uddrag]

'Habitat' er en af de bedste danske romaner i mange år

I 'Habitat' skriver Theis Ørntoft som en brændende komet med 1.000 kilometer timen, bragende gennem vor udslukte og forstillede kultur. Det er godt, og det gør forbandet ondt. [Kort uddrag]

I individets nuancer bliver det for alvor universelt

I ’Habitat’ kobler Theis Ørntoft det ensomme, angstfulde moderne menneskes psykiske kvaler med de tråde, der binder hele verden sammen. Det er overvældende romankunst. [Kort uddrag]

Theis Ørntoft er tilbage i autofiktion og tænk, at det kunne blive endnu mørkere

‘Habitat’ er en rå, ærlig og detaljeret gennemgang af forfatterens liv, og Theis Ørntoft er kompromisløs i skildringen af sig selv som kældermenneske. [Kort uddrag]