En fin roman ... slipper godt fra at blande spøgelseshistorie med familiedrama
Kultursammenstød og spøgelser i nummer 4
Den noget usædvanlige kombination af følelsesfuldt familiedrama og spooky spøgelseshistorie lykkes ganske godt i Anne Sofie Allarps roman om en dansk-spansk families genvordigheder. Historien følger Cecilie, en dansk kvinde bosat i Madrid med sin spanske mand, mens hun kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen - med et nyfødt barn, en allestedsnærværende og irriterende svigermor, konstante kultursammenstød, en mand der bliver stadig mere alkoholiseret og fjendtlig, og så selvfølgelig en poltergejst, der morer sig med at åbne låger, hive bøger ud af reolen og lege med babyalarmen. Bogens største styrker er dens fine detaljerigdom og det psykologiske portræt af den frustrerede kvinde, mens spøgelsesaspektet svækkes en smule, når poltergejsten mere fremstår som et uartigt barn end en egentlig ondskab. Rigtig uhyggelig bliver bogen derfor aldrig, men til gengæld rummer den en masse andre fine kvaliteter. [Kort referat]