En forfatter lader sig fascinere af et smukt dansk par på vej til Burma dengang i 2005, da landet var et fascistisk militærdiktatur. ’Jeg tager med dem,’ tænker han, ’og skygger dem.’ Han planlægger at blive inspireret og bilder sig ind, at han har fundet hovedpersonerne til sin nye krimi. Han vil gøre...
dem fiktive – om nødvendigt kriminalisere dem. Fra dette skønlitterære udgangspunkt føres personerne imidlertid langsomt ind i en usikker verden præget af politik, sex, vold, død og en uvidenhed så stor, at romanen bliver nødt til at skifte fortæller og synsvinkel flere gange undervejs. Og for at gøre det hele troværdigt og mere virkeligt, end det er i virkeligheden, ser krimiforfatteren sig endog tvunget til at forestille sig dele af handlingen. Det, der begyndte som en æstetisk tilfældighed, bliver langsomt til en nødvendighed – til en både menneskelig og kunstnerisk besættelse.
Uddrag af bogen
Vi kørte ham ud i junglen til det sædvanlige sted. Vi kørte i tre biler. Turen tog blot 20-30 minutter. Jeg sad i den forreste vogn sammen med europæeren og tre af mafiaens folk. Der var ingen, som sagde noget. Jeg lærte aldrig din landsmands navn at kende. Da vi nåede frem, beordrede vi ham ud af bilen og bad ham stille sig i den lille lysning foran krattet. Han virkede uberørt. Opførte sig roligt, som om han havde affundet sig med, hvad der skulle ske. De dræbte ham med et skud gennem hovedet. Da han lå ned på jorden, gik en af de andre hen til liget og skød ham for en sikkerheds skyld en ekstra gang gennem hjertet.
Om forfatteren
Erik Nielsen blev født i København i 1936. Han blev magister i litteraturvidenskab i 1969 med speciale i Peter Seebergs forfatterskab og fik året efter ansættelse som lektor ved Syddansk Universitet. Foruden en lang række artikler om litterære emner har han publiceret bøger om Brecht, Bowie og Flannery O’Connor, desuden om kunstkritikeren Lukács (red. s.m. Kurt Dahl) og om litterær værdi og vurdering (s.m. Jørgen Dines Johansen).
