Jørgen Leth har været tavs siden jordskælvet ramte Haiti i januar 2010. Her får han igen stemme: I Haiti begynder Leth ved katastrofen: Haiti står ved år Nul, jordskælvet har gjort rent bord, og fortiden er dækket af støvet fra murbrokkerne. Leth kigger tilbage, og vi får hans reportager fra et turbulent land gennem to årtier.

Bogens første del består af et nyredigeret optryk af den populære Historier fra Haiti (2000), anden del er Leths reportager fra Haiti under Aristides fald i 2005. Dag for dag følger vi begivenhedernes gru.

Haiti er på en gang paradis og syndefald, sort magi og kristendom, idealistisk frihedskamp og frygteligt diktatur, ekstrem livskraft og ekstrem dødsdrift. Et Tintin-agtigt samfund, hvor militærdiktatorer for statsmidler dykker efter forsvundne guldskatte på deres private strande, og blodig alvor, hvor Leth gradvist bliver mere og mere personligt involveret i de meningsløse tragedier, der er hverdag for almindelige familier i Haiti.

Det hele læses i katastrofens skær. Er der stadig håb for Haiti? Eller sætter jordskælvet et diabolsk punktum for den plagede stat, hvor slaverne gjorde oprør under Den Franske Revolution og etablerede den første frie, sorte republik i verdenshistorien?

Leth sidder i dag, i landflygtighed i Den Dominikanske Republik, med et spinkelt håb: At det hårdt prøvede haitianske folk endnu en gang vil tage mottoet fra slaveoprøret til sig: Unite fait la force! Styrke gennem enhed, s det land, som han føler, han deler skæbne med igen kan rejse sig af støvet.