Uddrag af bogen   

Hooge er for mig mit vandland, vild, utæmmelig, men aldrig urovækkende. Høj himmel er spændt ud over van­dets vidder og de små pletter land af halliger og øer i Nordsøen. Himlen forandrer sig vedvarende. Nogle gange skinner den mildt og bedårende, strå­lende blåt med hvide pletter – så igen truende. Skyerne trækker op som tyk grå suppe med truende grimasser, dan­ner høje bjerge. Havet er i oprør. Men, hvis man kigger godt efter, har himlen vinduer, der tillader et blik på bagved. Også solen istemmer det mange­artede himmelspil. Den kan stråle og lyse, men også glimte spøgelsesagtigt, som var den fanget i en ring. Sin ful­de pragt breder den ud om aftenen. Solnedgangen forbinder glitrende rød himmel og jord.