Hamaf Mette Eike Neerlin

Uffes søster er blevet 12 år og mærkelig. Hun sidder ofte under skrivebordet inde på sit værelse, med knæene trukket op under hagen og er sur. Det er bare alderen, mener mor, når far forsøger at få Kikki ud. Men det stopper ikke der ved skrivebordet og tavsheden. Kikki begynder at mishandle dyr, og gradvist går det op for forældrene, at de har en datter, som er psykisk syg. Undervejs i forløbet glemmer de fuldstændig Uffe, der i forvejen er en stille, lidt nørdet dreng, som forsøger at finde sin plads både i familien og i skolen.

Men så får han en hemmelighed sammen med mor: Der er flyttet et pindsvin ind i haven, og de er nødt til at holde det hemmeligt for Kikki, en beslutning som Uffe bitterligt fortryder og som han forsøger at gøre god igen på sin egen frygtelige måde.

Bevægende, velskrevet fortælling om en opvækst i en dysfunktionel familie.

Pressen skrev:

»Bogen vil kunne danne baggrund for både en danskfaglig tilgang – hvor der arbejdes med blandt andet den åbne slutning. Samtidig lægger de mange tomme pladser også op til en samtale, både på klassen, og med det enkelte barn om, hvad det egentlig er, der sker for karaktererne i romanen. De går så meget ondt igennem, at det kan være svært at rumme, også for en voksen, i denne bevægende, velskrevne, velkomponerede og vedkommende børnebog.«

– Søren Fanø, Bogbotten.dk

»Velskrevet, tankevækkende og alvorlig bog om et specielt emne, som vi ikke har meget om.«

– Elisabeth Bennetsen, Lektør

»Selve handlingen om en psykisk syg søster og om angst, overtro og ensomhed er i sig selv så dyster, at den fordrer samtale og fælles fordøjelse, og samtidig skriver Neerlin med en sylespids pen, der skærer og kratter i overfladen, men også lader læseren meget tilbage til at tænke og tolke selv … Egentlig kunne den lige så vel læses som en belærende novelle for (selvoptagede) voksne som en roman for tweens og teens.«

**** – Merete Reinholdt, Berlingske

»Det hele ender langt fra godt, men romanen er gribende og rørende, og skildrer fint, hvad man med en diagnose ville kalde en dysfunktionel familie […] det er hele familien, der er ramt.«

– Eiler Jensen, Børn & Bøger