er hun flygtet fra sit hjem i Damaskus, men i Tyrkiet må familien nødvendigvis skilles, og Hamama fortsætter mod Europa på egen hånd. I Camp Vial oplever hun, hvordan børn, kvinder og mænd blive nedbrudt fysisk og psykisk. Hun ser, hvordan mennesker kæmper for at overleve ved at samle brødkrummer og tilberede supper af dem. Hun sover i et telt på et liggeunderlag. Om vinteren nærmer temperaturen sig frysepunktet, om sommeren klæber varmen sig til de tynde teltduge og kvæler luften for ilt. Der er aldrig stille. Hele tiden kan hun høre fodtrin, hunde, der gør, skrig og råb, katte, som pusler i affald. Lyde, der fremkalder mareridt og traumatiserende billeder fra krigen i hjemlandet.