Bogen er først og fremmest skrevet som en hyldest til forfatterens far og hendes mor, og tager læseren med tilbage til sygdomsforløbet.

I en frosset tid forsøger forfatteren at huske tilbage på sin far, som han var før kræften, og ikke psykotisk, som han blev i forbindelse med sygdommen.

Det er en bog om at miste, om ensomhed, men lige så meget om en datters beundring, dybe forbundethed og kærlighed til sin far.

Har du givet din far et kram i dag? henvender sig til alle, som har haft kræft og/eller psykose tæt inde på livet, som har mistet en forælder som ung, og kan være en inspiration til de personalegrupper, som i deres arbejde har med unge og sorg at gøre. Den giver et indblik i en ung kvindes dybe sorg og hendes holdninger til død og sorg i vores samfund.