Gerd Laugesens nye bog er en digtsamling, sat i hånden og trykt på tyndt, gennemsigtigt papir. Den er indbundet med samme gammeldags omhu og er yderligere billedmæssigt bearbejdet. Den er anbragt på en håndsyet, specialtdesignet kjole i en lomme eller taske, så man kan gå med den på gaden.

Der er tale om et forsøg på, helt konkret, at få poesien ud i verden, også i andre dele af verden end dem, hvor den ellers kommer. Det er et stykke brugskunst, der i sin raffineret primitive materialefornemmelse er beslægtet med både Dada og Fluxus, samtidig med at det helt ligetil møder sin læser som en opfordring til at gøre noget ved livet der, hvor det sker, i den almindelige hverdag.