Harzen-sangeraf Charlotte Weitze

Der var engang en ornitolog

Charlotte Weitzes nye roman brænder sig fast. Den kommer vidt omkring og er fyldt med smuk symbolik, eventyr og spænding. Som det er kendetegnet for Weitzel, lader hun ganske ubesværet eventyr og hverdag flette sig ind i hinanden og skaber sit helt eget univers, som man langsomt og yndefuldt lokkes ind i og fuldstændig accepterer, lige meget hvor absurd eller mærkværdig, det indimellem er. [Kort referat]

En uimodståelig stemme

Anmelderens tanke efter at have læst romanen var, om forfatteren i virkeligheden er blandt de dygtigste prosaister i dansk litteratur. Hendes nye roman er skrevet i det mest eventyrlige sprog og udmærker sig først og fremmest som fortællende prosa. På overfladen handler den om en helt almindelig dansk familie, men under overfladen rumsterer eventyret, hvor trivialiteterne i hverdagen føres helt ud i ekstremerne. Forfatterens romanprosa er uimodståelig, men skal man komme med et lille forbehold, er det, at handlingen slår nogle vældige kolbøtter undervejs, som gør romanen lidt deform som helhed, og slutningen virker abrupt. [Kort referat]

Når stemmen synes farlig

Inspirationen fra klassiske folkeeventyr som 'Rottefængeren fra Hammeln' er åbenlys i Charlotte Weitzes lille roman om den verdensfjerne Hanna, der får løsnet op for underbevidsthedens snerrende tråde, da hendes mand og datter med kort tids mellemrum forsvinder. Sproget er herligt ukrukket og historien er fortalt med stort overskud om end den 'ikke er helt så stramt fortalt, som man kunne have ønsket.' [Kort referat]

Pip i familien

Ligesom kanariefugle før i tiden blev brugt af minearbejdere til at advare om giftig luft, er datteren i denne romans tillukkede ornitolog-familie i et symbol på bristede drømme. Moren mister stemmen og datteren forsvinder - det lyder søgt, men Charlotte Weitze har skrevet en 'original og smuk fabel.' [Kort referat]

Dræb ikke en sangfugl

Symbolikken truer med at overtage hele butikken i Charlotte Weitzes fjerde roman, der – ligesom i mange af hendes tidligere udgivelser – blander det realistiske med eventyret. Det grundlæggende symbol i romanen er den fugl, som hovedpersonen Hanna finder i et fuglebur på sit loft imens hendes mand Niels, en passioneret amatørornitolog, er på en af sine lange ensomme fugleture. Herfra begynder personerne i højere og højere grad at optræde som gestalter, der 'blot skal belyse de mange symbolske lag' i romanen. Men sine steder er Harzen-sanger en meget smuk fortælling, der sætter det 'nøgterne og gennemarbejdede sprog i stimulerende modsætning til det eventyrlige og symbolske.' [Kort referat]

Eventyr i grå-zonen

Charlotte Weitzes roman om den synsbesværede hobbyornitolog Niels, hans hustru Hanne med den 'helt specielle sangstemme' og deres indesluttede datter, Lisa, foregår i grænselandet mellem eventyr og virkelighed. Da både Lisa og Niels pludselig forsvinder, begynder Hanna en eftersøgning, som fører hende til Harzen hvor hun genoplever store dele af sit liv. Handlingen er temmelig kringlet og slutningen ligner en nødløsning. [Kort referat]

Kvinden og fuglene

'Siderne vender nærmeste sig selv' i Charlotte Weitzes fængslende blanding af familiedrama, eventyr og magisk realisme. Historien om den opofrende Hanna, hvis mand er sygeligt besat af fugle, bruger masser af greb fra sagn og myter, men alligevel virker det hele meget genkendeligt. [Kort referat]