H.C. Brannersplittelse og kontinuitetaf Janne Jarlby

"Jeg ville have talt om helt andre ting, en stribe blågrøn morgenhimmel, en fjern verden af klarhed og fred." skrev H.C. Branner hen imod slutningen af den delvist selvbiografiske novelle Angst. I stedet blev det til en skildring af nattens mareridt.

Branners forfatterskab er præget af en kontinuitet med fælles motiver og personer, der går igen fra bog til bog. Dog er symbolikken det egentlig enhedsskabende, som ikke alene binder værkerne sammen, men også gør det muligt at læse H.C. Branners forfatterskab som selverkendelsesværk. Et værk hvori man oplever splittelsen som et så grundlæggende og gennemgående træk, at den bliver en del af kontinuiteten.

I H.C. Branner - splittelse og kontinuitet søger forfatteren Janne Jarlby at nå frem til en dybere forståelse af den intime forbindelse mellem en kunstners samlede erfaringer og det værk han frembringer, som afspejler dem. Dette gør hun ved at lægge et længdesnit ned gennem hele forfatterskabet og på den måde binde begyndelsen og enden på Branners liv og værker sammen. Herefter foretager hun et tværsnit ved at analysere de fire noveller i Ariel, idet disse fire selvstændige fiktioner gengiver fire faser eller trin i hans liv og forfatterskab.

Denne bog er en læsning af et af de betydeligste forfatterskaber i det 20. århundredes danske litteratur. Her bliver der taget udgangspunkt i livets store spørgsmål, de spørgsmål som Branner selv beskæftigede sig med i sine værker, nemlig døden, kærligheden og den dybe sandhed. Herved bliver det muligt at følge udviklingen, hvad disse temaer angår, frem til den endelige og afsluttende konklusion i Ariel - der af forfatteren til denne bog betragtes som Branners litterære og åndelige testamente.

H.C