og original scenetekst, der er overraskende og åbner vores sind.
Stykket er flydende og frit skrevet med meget billedsmukke og gribende monologpassager, der viser, at forfatteren er en meget fin digter med sans for det tragikomiske og med stor medmenneskelighed i sin menneskeskildring. stykket rummer ligeledes en storportion færøsk selvkritik og skildring af selvhad, og lonial kritik. Sider af indvandrer- og flygtningeproblematikken strejfes. Men centralt står Johanna-figuren med sin uforløste kærlighed. Menneskevarmt, gribende og humoristisk skildring.