Heinrich Hertz og de elektromagnetiske bølgeraf Bjarne Kousholt

Alle har hørt om Heinrich Hertz! I hvert fald indirekte. Den vekselstrøm der kommer ud af stikkontakten i hjemmet er på 50 Hz. Computeren har en processor der ´kører med´ 3 GHz. Overalt møder vi således betegnelsen Hz som enheden for frekvens, dvs. at hvis noget svinger med én svingning pr. sekund, har det frekvensen 1 Hz.

Det er ikke tilfældigt, at enheden for frekvens, Hz, er opkaldt efter Hertz.

Heinrich Rudolf Hertz blev født i Hamburg den 22. februar 1857. En glubende appetit efter lærdom og viden gjorde, at han søgte ud i verden, bl.a. til Berlin, hvor datidens store - professorerne Helmholtz og Kirschoff - hjalp ham med kyndig vejledning og inspiration.

Hertz beviste ved omfattende forsøg, at de elektromagnetiske bølger ikke behøver at være bundet til ledninger, men kan udbrede sig gennem luften fra en sender til en modtager. Dermed gav han startskuddet til en omfattende teknologisk udvikling med først trådløs telegrafi, senere radio og vore dages mobiltelefoner og trådløse kommunikationssystemer. Hertz blev professor og verdensberømt for sine opdagelser. Da han havde nået tinderne indenfor videnskaben døde han - knap 37 år gammel!

Trods de geniale opdagelser Hertz gjorde, og trods den hæder der blev ham tildelt i rigeligt mål, endnu mens han levede, var han ikke noget lykkeligt menneske. Som datteren Mathilde skrev: »Guderne giver deres yndlinge alting til fulde, alle de ubegrænsede glæder, alle de ubegrænsede sorger.«

Bogen, der er skrevet for ikke-eksperter uden specifik naturvidenskabelig viden, fortæller historien om Heinrich Hertz og hans korte liv. Vi kommer ind under huden på den geniale videnskabsmand og læser hans dagbøger og personlige breve til forældrene.

Bjarne Kousholt er civilingeniør og forfatter til en række lærebøger og populærvidenskabelige bøger om bl.a. fysik, elektronik og kommunikation.