i den moderne religionsfænomenologi, hvor man på tværs af de enkelte religioner og deres historiske realitet søger at forstå og beskrive de centrale religiøse fænomener - grundforestillinger - der gør sig gældende. Den her udfoldede skelnen mellem det hellige og det profane er nøglen til at forstå vore tidlige livstydninger, hvor det vanskelige hverdagsliv henter sin nødvendige mening og struktur fra den religiøse tydning af kosmos og gudernes væsen. Selv i en sekulariseret og areligiøs tid fortsætter flere af de forståelsesformer, som myter og riter tidligere lagde frem, og derfor kan religionsfænomenologien bidrage til meget mere end indsigt i religiøse forestillinger og traditioner - fx i den moderne verdens idoldyrkelse og forskellige tilløb til magiske (og metafysiske) tankeformer.