Helsen etablerer, og omdanner deres dagligstue til en „Værkstue“, hvor skellet mellem arbejde og hjemmeliv er ophævet. Utopien strander på moderskabet, som dels forstyrrer Tereses arbejde, dels ændrer Eriks følelser for hende. Han ser hende efterhånden mest som sine børns mor, hvorimod hun får „sære Drømme om en ganske fantastisk Lykke“, hvor hendes mand er en elsker, hvis „Glød ikke sluktes i Hverdagslivets Nøgternhed“. Hun forklarer sin utilfredshed som „Trolddom“ og „Hængedynd“ fra den gamle kvinderolle, mens Erik ingen problemer har med sin traditionelle mandsrolle. Da et „pludseligt brutalt Begær“ blusser op i ham, er han Terese utro med deres butiksdame. Terese vælger efter indre kampe at tilgive ham og resignere, men hun føler, at hendes mand på alle områder har trukket det længste strå, og mærker fristelsen til at give efter for „dette dunkle Ubevidste, vi bærer i os, og som synes ganske at unddrage sig Viljens Herredømme“. Driften, kærligheden, moderskabet, arbejdet, der skulle samvirke i den nye kvindes personlighed, viser sig at trække i hver deres retning. (Dansk Litteraturs Historie)