Forløjet selviscenesættelse på skrift. Trods smerten og misbruget fremstår alt underligt glat
»Jeg aner ikke, hvor jeg skal slutte eller begynde en anmeldelse af Katherine Diez' nye bog«
Katherine Diez skåner ikke sig selv, når det kommer til hendes egen fortid, der rummer en smertelig barndom og ungdom fuld af svigt og sygdom. Men hun mangler selvrefleksion, når hun skal fortælle om alt det, der satte gang i hele sagen omkring hende. [Kort uddrag]