Da Anna Marie var lille, undrede hun sig over, at naboerne ikke kaldte hendes mor ved hendes rigtige navn, som ellers var så smukt.

"I begyndelsen var ordet helt uden betydning. Faktisk var det bare et ord som alle andre, der heller ikke havde fået nogen betydning endnu. Men efterhånden som jeg voksede op, fik ordet en ganske bestemt betydning. Lige meget hvem der sagde ordet, eller i hvilken forbindelse det blev sagt. Mor var den allerførste, der gav ordet sin betydning. Mor havde ladet mig forstå, at når ordet blev sagt, så var det mor, det var møntet på. Og ordet var ikke et godt ord, men et dårligt ord, som skulle få mor til at dukke hovedet og føle sig mindre værd end andre.

Ordet forsvandt ikke, da jeg begyndte at færdes udenfor naboernes rækkevidde. Og betydningen af ordet blev udvidet til ikke bare at være mors navn, men også mit eget."

Anna Marie vokser op i en sjællandsk landsby. Hendes far er dansk - hendes mor er fra Grønland. Hjemmet er stærkt præget af kulturforskellen mellem mor og far - skiftevis elsker man hinanden højt - skiftevis slås man som vilde dyr og kaster rundt med porcelæn og møbler. Dette skaber naturligvis en utryg stemning blandt de efterhånden seks søstre - man ved jo aldrig fra time til time, om hjemmet er præget af harmoni eller af frådende raseri. Bogen er første del af en triologi.