fortsat skal bevare deres selvstændighed og deres menneskelighed.
Bag kriserne ligger kærligheden – både den kærlighed, der lover lykke, og den, der spreder sorg og fortvivlelse. Hvad enten den er det ene eller andet, så er den svær – ja, næsten umulig – at bemestre, så kampen er i sit udgangspunkt den sværest tænkelige. Men der er ingen vej udenom, for tør man ikke tage livtag med kærligheden, hvad er det hele så værd? Disse kvinder tør. Også selvom konsekvenserne kan være uoverskuelige.

Uddrag af bogen:
Laura Mathilde Nielsen.
Navneskiltet var trykt med blå bogstaver. Store, tydelige bogstaver, så plejehjemsbeboerne også kunne se, hvem boede inde bag den dobbelte egetræsdør med det store håndtag. En dobbelt dør, fordi det gjorde det nemmere, når kisten skulle trilles ind for at afhente hjemmets beboere.
Laura Mathilde Nielsens dør var lukket. Kun navneskiltet indikerede hendes eksistens.
Laura Mathilde Nielsen var i terapien. Terapiens lokale lå i kælderen. Plejehjemmets brede og rummelige elevatorer kunne bringe op til fire kørestolsklienter ned på én gang. Eller en kiste på rullestativ, hvis bedemandens rustvogn parkerede ved plejepersonalets indgang. Linoleumsgulvet skinnede af bonevoks, stank af institution. Hernede i kælderens intime sfære duftede der af renlig effektivitet og lun kaffe.

Om forfatteren:
Pia Grandjean Odderskov er født i 1963 i Aalborg. Nu bosiddende i Vesthimmerland. Debuterede i 2007 og har siden udgivet fire historiske romaner. Hun er formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke og en af tovholderne for Jyllands Forfattere.