var ikke det.
“Her lugter overhovet ikke af lort,” mener Milles mor, men pigerne er ikke så sikre. Børn lugter nemlig meget bedre end voksne. Ja, nogle voksne er faktisk døve, siger Fernanda.
“Nej, ikke døve,” siger Mille. Det er, når man ikke kan høre. Stumme.”
“Nej, det er når man ikke kan tale. Måske blinde? Lugteblinde!”
Ja, for når man mangler et ord, må man jo selv opfinde det.

“Ah-grøh,” siger Milles lillebror, mens han stolt kommer kravlende med bleen slæbende efter sig. Og nu lugter her pludselig meget af lort igen. Ja, nu kan selv Milles mor lugte det.
“Ja, det har I da ret i, her lugter virkelig af lort,” siger hun. Så var hun alligevel ikke helt lugteblind!

En morsom billedbog af lyriker og forfatter Janus Kodal og illustrator Kirsten Gjerding, hvor leg med lyde og lugte fletter sig ind mellem hinanden i jagten på at finde ud af, hvor lugten mon kommer fra. Sammen har de to tidligere lavet billedbøgerne Muftien af Bobo og Historien om tissemanden.