Bang tidligt erkender, at homoseksualitet er medfødt, hvorfor den samfundsmæssige fordømmelse, ja forfølgelse forekommer dobbelt uretfærdig, forlener det ham med et enestående erfaringsgrundlag, som han formår at gestalte i sit kunstneriske univers. Den smertefyldte ensomhed, der forstærker længslen efter kærlighed og nærhed, handler ikke om en bestemt seksuel orientering men er almengyldig. I Herman Bangs kunstnerromaner fungerer hovedpersonernes kunstneriske projekter som kompensation for opfyldelsen af kærlighedsdrømmen, der ofte udvikler sig til et småborgerligt mareridt. Samtidig med at kunstneren i sin kunst gestalter drømmen, ja den potenserede utopi om fylde og nærvær, medfører fordringen om fortætning og koncentration, som det kunstneriske projekt stiller, at kunstneren bliver fastholdt i et modsætningsforhold til det levende liv, som han drømmer om at leve. Det er fremstillingen af denne fremmmedgørelse, ja eksistentielle elendighed, der rummer et smertefyldt idenfikationspotentiale, som rækker langt videre end de respektive litteraturforskeres psykoseksuelle orientering. Når læseren gør sig til ét med den fiktive hovedperson og forsvinder i hans følelser, skyldes det for det meste, at læserens forhold til fiktionen ligger i forlængelse af hans egen dagdrøm. Men jo mere personligt, jo mere usædvanligt det erfarede og oplevede er, desto større mulighed er der for at tilføre det et almenmenneskeligt udtryk; og det er denne mulighed, som den talentfulde kunstner forstår at gribe og udnytte.
Bo Elbrønd-Bek (1946-2012), ph.d, cand.mag. et mag.art., har bl.a. undervist ved Odense Universitet, University of Washington, University of Wisconsin-Madison, Universitetet i Oslo, Københavns Universitet, hvortil kommer forskningsstipendier ved Ernst Moritz Arndt Universität zu Greifswald og Humboldt Universität zu Berlin. Har udgivet en halv snes bøger og offentliggjort et halvhundred artikler og forfatterinterview.