sig den opgave at trække tæppet væk under alle den slags forsøg. I en tid, hvor man er parat til at tro hvad som helst, indskærper han konsekvent vantro. Al menneskelig viden ender i den totale uvidenhed, enhver teori bunder i en uafhjælpelig skepsis, tvivlen lurer på enhver mening eller antagelse. Følgen er, at menneskelivets autentiske vilkår er det tragiske.

Johannes Sløk argumenterer ikke blot omhyggeligt, men tillige med den humor og uforfærdethed, der udspringer af kristendommen, hvis hele indhold er en tragisk livsskæbne – og en myte, der gjorde hele denne tragedie til en guddommelig ordning.