mange hjem, missionshuse og skoler. I sam- og eftertiden er de blevet udskældt for deres sødladne og glansbilledagtige tilgang til det religiøse, men for mange mennesker blev billederne en konkret forbindelse til det åndelige liv. Jesus fandtes ikke kun som et navn i bøger og som figur på malerier, men kunne hænge på stuevæggen hjemme hos den enkelte. Her kunne man hver dag blive mindet om, at Jesus stilnede stormen, eller at han bar lammet i favnen. – Siden forsvandt billederne.

I ”Himmelglans i øje” forsøger de to forfattere at støve Jesusbillederne af og genfinde deres kvaliteter. Bogens første del er en gennemgang af billedernes historie og funktion; den anden del er til eftertanke og refleksion.