og moral?
Vi lever i et samfund, der længe – for længe? – har hentet sin autoritet fra en dominerende, rationel, naturvidenskabelig præget, upersonlig tænkning og et humanistisk menneskesyn, der sætter det selvberoende menneske i centrum.
Bunder kriserne i fraværet af et dybere, åndeligt og universelt livssyn? Manglen på en personlig rodfæstelse i tilværelsen?
Hvad betyder naturen for os? Er den blot en ressource for vor umættelighed? Et objekt for videnskabelige undersøgelser? Er den en kilde til forundring, fordybelse og livstolkning til forståelse af tilværelsen og os selv?
Denne bog går ind i spørgsmålene igennem en levende, engageret fortælling om menneskets dannelsesrejse fra oldtiden og frem til i dag. I lyset af denne fortælling udmøntes et kosmologisk natursyn i et dannelsesideal for hjem og skole.