Himmerige og helvede af Jón Kalman Stefánsson

Spar op til

26 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Himmerige og helvedeHimmerige og helvede-trilogien #1af Jón Kalman Stefánsson


"Kalman har skrevet årets bog." Frankfurter Neue Presse


"... en litterær åbenbaring." NDR.


"Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér." Weekendavisen


Historien udspiller sig for mere end hundrede år siden på vestkysten af Island. Bardur og Drengen har været i Staden og lånt Miltons Det tabte paradis af den blinde kaptajn Kolbein. Nu er de tilbage i fiskerhytten på stranden hvor de bor syv mennesker sammen fire måneder om året, blandt andre bådsformand Petur, der kan minde om den onde selv, og hans kone Andrea, husbestyrerinden, som er lille og yndefuld og gør det ud for mange flasker kinesisk livseliksir.


Bardur og Drengen driver ofte Petur til vanvid med deres forbandede læseri, og da de skal ud at fiske for første gang i fjorten dage, er Bardur helt opslugt af at huske nogle linjer fra Milton og glemmer i farten sin skindanorak. Månen kommer sejlende ind i en sort himmelvåge i skyerne med et hvidt skær i sejlet, og i døren møder han Andrea. Hans hoved er fuldt af poesi og det tabte paradis, og hun siger: Åh, hvor er du smuk, min snut. Men så genlyder mørket af Peturs stemme: Er du faldet i søvn, knægt!


Klokken er tre om natten og de ror ud på havet i en åben båd med seks årer. Fire timer tager roturen og der er kun et par tynde pinde mellem dem og det dybe hav. Mens de venter på at fisken skal bide på, blæser det op. Det er marts måned, den arktiske vind er iskold og det begynder at sne. Bardur slår kuskeslag, Drengen og Bardur sætter sig over for hinanden og slår håndfladerne mod hinanden, Petur begynder at fremsige vers, først de pæne, så de slibrige, men lige meget hjælper det. Uvejret raser, vinden bider og bølgerne slår ind over båden.


Intet er mig skønt uden dig, som det hedder i digtet. Poesi er vidunderlig, men ligesom havet kan den også være livsfarlig, og den der har glemt sin skindanorak står døden nær.



75/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Himmerige og helvede" i de 452 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 20-08-2010

Døden er en magtfuld skiderik

Romanen stiller skarpt på et Island før modernisering og verdenskrige, hvor fiskeri og digtekunst er både livgivende og dødbringende. Forfatteren skriver med ”stilfærdig litterær patos" og "en rigt udstyret og lyrisk farvet stiltone.” Oversættelsen til dansk er virkelig vellykket. [Kort referat]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 04-09-2010

Ord kan være farlige

Stefánsson skriver som en stenhugger og mejsler handlingen, hvis omdrejningspunkt er en fatal fisketur, ud med et poetisk sprog fuld af dobbeltbundede metaforer der varsler katastrofen længe inden den finder sted. Det er en forunderlig roman fyldt med visdom. [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anders Juhl Rasmussen 08-09-2010

Lyrisk gemyt: Venskab på liv og død

Jón Kalman Stéfansson blander lyrik og prosa i sin islandske roman om venskab, liv og død og kærlighed til litteratur. Stéfansson skriver for det meste fortryllende, men som læser savner man en dybde i bogens grundlæggende ide. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jens Andersen 17-08-2010

De ældre mænd og havet

Kalman Stefanssons roman »Himmerige og helvede« er lyrisk fortættet og fuld af tankevækkende visdom. Det er menneskets kamp mod naturen, men desværre udvikler romanens anden halvdel, hvor hovedpersonen påbegynder en eksistentiel vandring på land, sig til en beskrivelse af andre islandske skæbner. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 16-08-2010
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Iben Tandgaard 13-08-2010

Rigtige mænd og kvinder med rovdyrtænder

I Jón Kalman Stefánssons univers flyder det med store følelser, og hos ham gås der ikke af vejen for at bruge magisk realisme. Nok er de islandske sagaer bund under romanen, men distancen til fortidens litteratur er klar og bogen er en moderne, splintret og ironisk bearbejdning af de klassiske temaer. Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
LL
fra Litteraturlinjer
anmeldt 22-11-2017
Ikke lagt online