– fortælleren prøver at styre og få overblik over alt dette fra sit sted og centrum, som imidlertid også er overalt. Det bliver en rejse i personens selv-aspekter, hvor jeg'et kun er en del, men hvor spejl-refleksioner fra disse selv-aspekter åbner op for et vidtstrakt rum. Fortælleren – personens bundethed af sin egen fødsel og tid, frembringer også en erkendelse af, at mennesket i sin udvikling uværgerligt må befinde sig i en slags barnetilstand – hvis der overhovedet skal være nogen mening !! Sproget forsøger at være synonym med- og underbygge bogens eget udsagn som en tæt forbundet oplevelses- og værenskvalitet i sig selv. Bogen er redebon for mulig forargelse, forvirring, fascination, forskrækkelse, fordybelse, forklaring, for........nå, ja ! De fleste afsnit begynder også med ” f ”.