Hvad har Brad Pitt i lændeklæde at gøre med Homers fortidshelt Achilleus, og hvad har Russell Crowe som kaptajn på Noahs Ark tilfælles med Bjørn Nørgaards gobeliner? Svaret er historie. Historie er fortidsbrug, en måde at bruge det fortidige på. Når vi går i biografen for at se Hollywood-blockbusteren ''Noah'', når vi læser ''Biblens'' fortælling om syndfloden eller som Nørgaard væver en fortolkning af syndflodstemaet ind i en danmarkshistorie, dannes der erindringsspor. Vi gør brug af historie, når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige mon har betydet for datidens mennesker, og når vi gør os forestillinger om, hvad det fortidige betyder for os i dag. ''Historie ─ Fortidsbrug og erindringsspor'' spørger, hvad historie er, og holder de forskellige betydninger af historie op mod hinanden. Den giver svar på, hvornår og hvordan historie som aktivitetsmønster er opstået, og den beskriver de former for fortidsbrug, erindringsspor og historiebevidsthed, der er i spil i et samfund på et bestemt tidspunkt. En historiekultur kan være såvel et luksuriøst supermarked som en tarvelig discountbutik ─ og vi bestemmer selv, hvordan vi indretter og bruger den.