Imponerende og irriterende
Bente Hansen er både imponerende og irriterende. I hendes erindringer udstiller hun på ingen måde sig selv, der er simpelthen for meget styr på minderne – mere styr på det hele, end der sikkert har været, mens hun oplevede det. Alt er lydefrit og klart fremlagt uden at man får ret meget at vide, og som læser føler man sig lidt snydt. Det bedst fortalte er hendes opvækst i dyrlægefamilien i Vestjylland, som hun skildrer godt og ærligt. [Kort referat]