Historien om Carl JuulEn silkeborgenseraf Torben Rasmusen

Torben Rasmussen fortæller i ”Historien om Carl Juul – en silkeborgenser” om en mand , som næsten alle kendte fra gadebilledet, men som de færreste vidste noget om. Han var en del af byen, hans karakteristiske skikkelse og for det meste glade ansigt var nærmest folkeeje, og man kunne møde ham steder, hvor byens puls slog: På gader og torve, på havnen, til fodbold, på Underhuset osv. Men hvem var han? Hvem var denne person, der blandt silkeborgensere var kendt som Skuffecarl? Torben Rasmussen går i sin tekst ind bag personen og fortæller om Carls baggrund, om tiden før Silkeborg, om hans liv og om det, der betød noget for ham. Styrken i skriftet er, at historien om ham fortælles med en respekt, der tydeligvis er opstået gennem de år, hvor forfatteren gennem sit arbejde havde daglig kontakt med ham. Som læser kommer man undervejs til at holde af Carl. Man får et indblik i hans personlighed, hans humor og hans evne til at sige fra, når der var grund til det. Bogen giver et indtryk af mennesket Carl Juul, så han træder frem som andet end ”ham den åndssvage”. Man lærer ham at kende gennem de skildringer, der ligger i Torben Rasmussens både solidariske og nøgternt beskrivende tekst om den Carl, der efter en omtumlet start på tilværelsen kom til at leve godt i Silkeborg. Historien om Carl Juul er samtidig på sin egen måde historien om en socialpædagogisk udvikling, der gik fra børnehjem og anbringelse på Den Kellerske Anstalt i Brejning over åndssvageinstitutionen Vejlsøhus til ophold i bofællesskab på Arendalsvej.Vi er ikke i tvivl om, at mange silkeborgensere vil få udbytte af at læse Torben Rasmussens skrift. Som oftest er det dem, der har haft erhvervsmæssig, kulturel eller politisk betydning, der får deres historie fortalt. Forfatterens fortjeneste er, at han bryder med dette og fastholder historien om et menneske, der på et helt andet niveau og på sin helt egen måde er en del af Silkeborgs lokalhistorie.