år senere fortalte Michaels psykolog mig, at de omsorgssvigt man udsættes for i blealderen, senere i livet kan medføre, man bliver sociopat.Et omskifteligt liv og en hær af potentielle fædre uden forståelse for min specielle dreng, gjorde ikke tilværelsen nemmere for Michael. Der burde følge en brugsanvisning med, når man får børn. Men det gør der ikke. Så hvordan havde du taklet situationen? Bedre, håber jeg.
Uddrag af bogen:
Omkring hans 12.-14. leveuge kunne jeg ane hans tilstedeværelse, og dermed fulgte visheden om, at tiden ikke var i min favør, og at bulen ville vokse og vokse til den dag, hvor jeg stod 16 år gammel med et tydeligt forklaringsproblem. Så jeg hentede en af min mors tykke strikkepinde, satte mig på toilettet og manøvrerede pinden op til barnekammerets indgang, først lidt forsigtigt (man er vel ikke masochist), men hurtigere og hårdere, da resultatet udeblev. Pludselig kom det, blodet, der beviste, at jeg havde ramt noget. Lettet sad jeg og gloede forventningsfuldt på, hvordan blodet sivede ud og gjorde vandet mørkerødt … men det forventede ”PLUP” udeblev. Jeg pressede lidt og lidt mere, i tvivl om jeg kunne forvente noget, som var større eller mindre end en bæ af den store hård-mave-størrelse og -tykkelse, mens jeg med håndfladerne gav klumpen et hjælpsomt tryk i den rigtige, nedadgående retning. Lige meget hjalp det; barnet havde tydeligvis stædigt stemt fødderne imod på hver sin side af udgangen, ud kom han i alt fald ikke.
Om forfatteren:
Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. Helbredsmæssige problemer tvang hende til at opgive teaterarbejdet, så hun fokuserer nu sine kreative kræfter på forfatterskabet. Ulla Dueholm har tidligere udgivet Erindringerne: Bag Volden og To skridt over stregen, samt fiktionsdramaet: Tavshedens ofte.
