Hitler kaldte Nordfronten sit skæbneområde. Der er dem, der vil hævde, at han fik ret. Nordnorge og de omkringliggende områder spillede en hel særlig rolle i verdenskrigens drama. Hitler frygtede, at der ville finde en allieret invation sted her, og fra 1942 gav han forsvaret af Nordnorge højeste prioritet. Han gjorde Altafjorden til Tysklands vigtigste marinebase og sendte 40 procent af alle nye ubåde til norske farvande. Churchill forsøgte på sin side at overtale sine generaler til at invadere nordpå, presset af Stalins krav om åbningen af en anden front i Europa.
I 1941 rykkede tyske tropper østpå med kurs mod Murmansk. Her blev de mødt af russisk ild, og fronten frøs hurtig fast. Gennem størstedelen af krigen kæmpede tyskerne og russerne i et ufremkommeligt moseterræn - både om sommeren om i bidende vinterkulde. Op imod 100.000 soldater faldt. Da de tyske tropper omsider trak sig tilbage, var det med den brændte jords taktik - store dele af landsdelen blev brændt ned til grunden.

Hitlers nordfront tager læseren med til soldaternes slagmark, til stormagternes kommandocentre og ind i almindelige familiers liv. Det er den første samlede fremstilling om Anden Verdenskrig i nordområderne.