dig, fordi du har pæne læber.” ********** Hjalte har ingen far. I hvert fald ikke en han nogensinde kommer til at kende. Sådan er det bare at være donorbarn. Men så har Hjalte heldigvis mor og donorgruppen og sine gode venner, Mulle, Krusemynte og Viktor. Det er næsten også som en familie. Godt nok stresser det Hjalte vildt, at Mulle fra donorgruppen vil kysse med ham og fire andre, inden hun fylder 13. Bibliotekerne (DBC) skriver: " Utrolig velskrevet og underholdende bog med en varm, sjov og rørende historie om fraværet af en forældre, identitet og venskaber. Tonen er uhøjtidelig og humoristisk, men alligevel er det en fin, bevægende fortælling i et letflydende sprog”.