"Doris kalder sine overvejelser funderinger. Funderinger har denne dobbelte betydning: Dels betyder det at lægge grunden, at etablere fundamentet, hvorpå en bygning kan stå; dels dækker det over overvejelser, spekulationer og grublerier. At blive fortalt af Doris, hvad ligger der i det? Man kunne kalde det opdragelse. Man kunne også kalde det omsorg. At blive fortalt af Doris, det er at blive draget ind i et åndeligt univers, der indbyder til omhu og fordybelse. Ja, man kunne også kalde det kærlighed." - Fra Viggo Mortensens forord



"Jeg tror, at alle mennesker til alle tider har haft hjemlængsel. Men jeg tror også, at hjemlængselen hos mange nutidsmennesker er blevet ikke blot større, men også et større problem for dem, end den har været for tidligere generationer ... Hjemlængsel er en længsel efter at føle sig hjemme i sindet, i tiden og på stedet, alle tre ting, men først og fremmest om at være hjemme i sindet. Det drejer sig om, at finde hjem til sit eget sind. Det har ikke noget med selvudvikling eller selvrealisation at gøre, men nok med selvindsigt. At få tilfredsstillet sin hjemlængsel er ikke noget man gør alene, det kræver fællesskab for rigtig at lykkes ... Jeg funderer på, om det måske er hjemlængselens egentlige mening og allerdybeste hemmelighed at give os mulighed for at finde det sted i verden, fysisk og åndeligt, hvor vi hører hjemme. Der hvor vi føler, at vi er en del af det fællesskab, som er båret af den ubetingede og ufortjente kærlighed." – Fra bogen Doris Ottesen er teolog og litterat. Født 1946 ind i et grundtvigske valg- og frimenighedsmiljø. I sine fortællinger bevæger hun sig i feltet mellem teologi og litteratur. Navnlig værdsat er hendes genfortællinger af store nordiske romanværker af Sigrid Undset, Kerstin Ekman, Göran Tunström, Herbjørg Wassmo og Tage Skou-Hansen. Har tidligere udgivet bøger om "Børn og Sorg" (1998), "Bordesholmalteret i Slesvig Domkirke" (2004), "Gøran Tunstrøm" (1989), "H.C. Andersen" (2004) og "Kerstin Ekman" (2009). Hun bor på Gammelgaard på Ærø.