har et begreb om det levende. Og undersøger dernæst den menneskelige krop som et levende væsen, der bruger hjernen til at etablere forhold – både indre forhold mellem dele af den menneskelige krop og forhold mellem den menneskelige krop og dens omgivelser. I en sådan forståelse er menneskesindet ikke et produkt af hjernen, men vores levende væsens aktivitet. En aktivitet, der integrerer hjernen som del af kroppens daglige funktion. Fuchs argumenterer for, at processerne i at leve og i at opleve er intimt forbundne – og derfor er det ikke hjernen, men må altid være mennesket, der føler, tænker og handler. “I en tid, hvor vores forståelse af sindet domineres af neurovidenskaben, og hvor vi i stor udstrækning behandler sindets lidelser med psykofarmakologi, er Thomas Fuchs’ bog ‘Hjernens økologi’ en af de vigtigste, du kan læse. Fuchs afviser på ingen måde de neurovidenskabelige landvindinger, men hans bog sætter hjernen i relation til både kroppen og den økologi, som livet leves i. Han viser, at psyken ikke er i hjernen, men at hjernen er sindets organ, der formidler det levende menneskes relationer til verden. Vi kunne ikke være noget uden vores hjerner, men vi er ikke desto mindre langt mere end vores hjerner. Hjernens økologi er en nuanceret, klog og vigtig bog.” Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Universitet “Intet mindre end fremragende … Fuchs trækker i sit formidable og meget velskrevne værk på evolutionær biologi og antropologi, dynamisk systemteori, psykologi, kulturstudier, filosofi, sprogvidenskab og social neurovidenskab.” Steen Napper Larsen, lektor, DPU