erfare en andethed, som både overskrider vores ensomhed og bekræfter os i at være noget specielt.

I den kristne religion er det derfor også kærligheden, som på én gang gør Gud menneskelig og mennesket guddommeligt.

Det betyder, at Guds kærlighed må forstås i lyset af vores menneskelige erfaringer med kærlighed - og ikke som en modsætning til dem.
Bogen formulerer denne problemstilling med afsæt i tænkere som Ludwig Feuerbach, Søren Kierkegaard og Anders Nygren, og derefter belyses sammenhængen mellem kærlighed og Gud både fænomenologisk, psykologisk og sprogteoretisk.

Religionsfilosofisk bliver pointen, at Gud hverken er noget objektivt og uafhængigt eksisterende eller en subjektiv opfindelse. Gud er en realitet, vi kan opdage og bruge - på individuelt forskellige måder. At bruge Gud vil sige det samme som at tro på Gud - med al den skrøbelighed, som hører kærligheden til.