En roman i to bind, der foregår i 1890’erne. Centrum for handlingen er ægteskabet mellem Holger Hauge og hans tre år ældre hustru Kirstine. Og ikke mindst hvordan kærlighed kan former, slibe kanter og danne rundere og mere hele mennesker, selv om denne proces ofte er fuld af modstand, skænderier og sårede følelser.

Marie Bregendahls roman er muligvis en skildring af nogle livsvilkår, der ligger langt tilbage i Danmarkshistorien, men den er også en nærværende fortælling om kærlighedens væsen og menneskets trang til at elske. Marie Bregendahl (1867 -1940) var en dansk forfatter. Marie Bregendahl blev født i nærheden af Skive. Efter et højskoleophold flyttede hun til København og giftede sig med den berømte digter Jeppe Aakjær, som hun dog blev skilt fra igen efter syv års ægteskab. Marie Bregendahl debuterede i 1904 og en stor del af hendes bøger kredser om hjemstavnen ved Skive, som hun dog aldrig flyttede tilbage til. I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven, i 1927 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.