"Digtene er glødende aftryk af en lynende by. Klaus Høeck tager for eksempel ikke til Harlem for negrenes skyld, han gør det heller ikke for musikkens skyld, næ, han tager til harlem for at vende det hvide ud af øjnene. Digtene er et bombardement af synet, en lang række kærlige lovprisninger, i en digthybrid,...