snart må flytte, og i det hele taget er hans monolog om at bo på landet en grumt vittig tour-de-force over byboens forestillinger om at bo på landet.
Inden da har vi været en tur inde i hovedet på manden, som opdager at konen er meget syg og derfor ringer til lægen. Og vi kommer med barnebarnet på besøg i erindringerne hos de gamle. Hun skal ind i huset, fordi hendes mor, datteren på stedet, også har et oprørslignende forhold kørende til forældre og gård. Kun den lille pige ser i virkeligheden stedet som noget godt og trygt. For de andre er det alt hvad de vil væk fra. En meget grum, meget vittig og flot skrevet roman.