Hotel Intetsteds af Ivana Bodrožić
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Hotel Intetstedsaf Ivana Bodrožić

Hotel Intetsteds fortæller om syv hjemløse år i pigen Ivanas liv, fra hun er 9 til hun er 16 år. ’Hotellet’ er en opsamlingslejr for de fordrevne fra Vukovar efter de paramilitære serbiske styrker og den jugoslaviske hærs angreb på byen på grænsen mellem Kroatien og Serbien i august-november 1991. Pigen slipper sammen med sin seks år ældre bror og sin mor væk fra Vukovar i tide, men faderen bliver tilbage i byen for at forsvare den og ender formodentlig som et af massakrens ofre, for ved romanens slutning 10 år senere er han ikke dukket op.


Den dominerende tone er nøgtern, vittig og ironisk, og netop derfor virker det meget stærkt når den slår om i det mere følelsesladede. Det er gribende litteratur, ekstremt sikkert skrevet og komponeret, dybt interessant i skildringen af en virkelighed der både er fremmed (de barbariske grusomheder, de absurde vilkår i lejren) og genkendelig (barnets og teenagepigens kvaler). Sine steder hjerteskærende trist, mange steder overraskende morsom og hele vejen igennem sikkert balancerende mellem nøgternhed, ironi og poesi.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Hotel Intetsteds' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.