rejser til udlandet, udelukkende for at trodse de farer livet nu engang byder. Det får uanede konsekvenser.
Uddrag fra novellen:
En dag tog Benny mod til sig og spurgte Ina, om hun kunne tænke sig at tage med til København. Han havde af gode grunde aldrig været i København, bortset fra et par enkelte afstikkere til galopbanen, men det var jo ikke København. For hans mor havde København nærmest været lig Sodoma og Gomorra. Et liv fyldt med farer, fristelser, udskejelser og meget andet. Hun havde fået Benny til at tro, at hvis han tog dertil, ville det ende med, at han forfaldt til forbrydelse, alkohol og tilfældig sex med farlige kvinder. Det skræmte naturligvis Benny, bortset fra de nætter, hvor han ikke kunne sove, og disse farlige kvinder gik omkring ham, nøgne og forførende, mens de sendte længselsfulde blikke efter hans tynde krop. Ina indvilligede i det, først modstræbende og betænkelig, men en dag iførte de sig det stiveste puds, højtidelig indkøbt hos manufakturhandler Larsen i deres lille by, og tog så s-toget fra Hillerød til København. Om forfatteren:
an Patrick Skaarup startede sit voksne liv som lærling i Det Østasiatiske Kompagni, hvor han blev udlært som shippingmand. Efter et par år i shippingbranchen, rejste han til Bruxelles, hvor han arbejdede for EF-Kommissionen. Siden vendte han tilbage til Danmark, kørte taxa en overgang, tog en HF-eksamen og arbejdede en periode som professionel skuespiller og danser på blandt andre Bellevueteateret og Mercurteateret, det der nu hedder Bremen.
I starten af firserne, blev Jan Patrick uddannet som sagsbehandler på et bistandskontor. Det blev en noget anderledes tilværelse og et job med store følelsesmæssige udfordringer, blandt andet, når det gjaldt om at være med til at fjerne børn fra hjemmet.
Jan Patrick bevægede sig herefter over i en mere kunstnerisk tilværelse, hvor han arbejdede som radiojournalist hos Radio ABFM, var også en tid ansat i Udsendelsesredaktionen i Danmarks Radio og begyndte herefter at synge, samt komponere og spille musik. Det blev til et væld af sange. I perioder optrådte han som sanger på natklubber i Sydfrankrig og Grækenland.
Sideløbende med disse udfoldelser, skrev han, mest til skrivebordsskuffen, men i starten af 00'erne, hvor han havde bevæget sig over i at arbejde med foto, video og webdesign, fik han mere blod på tanden og har siden arbejdet på flere bøger, hvoraf en enkelt er næsten klar til udgivelse, nemlig en biografi om udbryderkongen Carl August Lorentzen, som forventes udgivet i 2014.Novellesamlingen, Manden bag Spejlet og andre dødelige historier, blev udgivet som e-bog i december 2013. I januar udkom novellesamlingen Six Pack. Denne novelle er også indeholdt i Six Pack.