Nørmarks bog giver humanisten et spark bagi, men også et skub fremad: For det, humanister kan, har erhvervslivet faktisk brug for, men i den rette form og de rette doser. Nørmark skærer tværs igennem nogle af de selvopfattelser, som humanister måske bøvler med før deres første job i det private og understreger, at man nok ikke lige får brugt sit speciale om kvindesynet hos Ingemann, men måske sagtens kan bruge metoderne fra specialeprocessen, sin vanthed med komplicerede tekster og sin evne til at analysere.

Samtidig piller bogen det private erhvervslivs værste buzzwords fra hinanden og får forklaret alt fra uforståelige jobannoncer over organisationsformer og til chefer med uigennemskuelige motiver. Bogen forklarer de vigtigste begreber, som man må se at få afkodet og lært for ikke at falde helt igennem … og har selvfølgelig en ordliste. Humanisten kan også læse om, hvordan ens chef sagtens kan føles dummere end en selv, hvorfor man skal levere løsninger i punktopstillinger, og hvorfor man altid skal vide, hvad ens nærmeste leder skal levere til sin chef.

Alt sammen holdt ud i strakt arm og beskrevet med sarkasme og omsorg.