formår at sætte sig ud over opsplitningen mellem naturvidenskab og humaniora, og som forholder sig kontant til medicinsk praksis og angiver nye veje, der skal påvirke behandling og forebyggelse.   Bogens første del er en introduktion til den humanistiske tænkning over for sygdoms- og sundhedsbegreber, kommunikation og compliance, autonomi og etik, kvalitetssikring og evidensbaseret forskning. Endvidere fremsættes overvejelser om sundhedsforskningens engagement i en globaliseret verden med fattigdom som den største sygdomsskabende faktor. Anden del er en konkretisering med udgangspunkt i træthedssymptomer hos revalideringsklienter, computerbrug i klinisk praksis og brug af kvalitativ metode i British Medical Journal. Tredje og afsluttende del er en sammenhængende gennemgang af teori og metode og et bud på nye synsmåder udviklet inden for området Science-Technology-Society studier. Forfatternes hensigt med bogen er at styrke formidlingen af humanistisk sundhedsforskning og derved give disciplinen større gennemslagskraft. Det opnås ikke alene ved at opstille tekniske krav til artikler om f.eks. kvalitativ metode, men handler tillige om at kunne præsentere humanioras videnskabelige ståsted på en inspirerende måde, der kan virke igangsættende for professionelle, som er parate til at anlægge nye perspektiver på deres fag.