+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Hunden er rask" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Sovjetiske hverdage
”Sørgelig og rystende læsning” om livet i Sovjetunionen med KGB som en konstant lurende frygt og en rigid og perverteret centralmagts overgreb. Sonja Vesterholt kom til Danmark som 25-årig i 1970 og hendes erindringer (i samarbejde med Britta Sørensen) er skrevet i en stærk og uprætentiøs tone, der også giver plads til mange eksempler på de lys i hverdagen, som tilværelsen under det kommunistiske styre også rummede. ”En utrolig vigtig, gribende og absurd humoristisk bog,” som gør læseren meget klogere på hverdagen i et totalitært samfund. [Kort referat]
Sonja fra Sovjetunionen
Fornemme erindringer fra et Sovjet, der fremstår aldeles absurd – og samtidigt realistisk. Dokumentaristen Sonja Vesterholt formår at variere fortællingernes stemning og stil med en sikker, dynamisk hånd. Efterordets samtale lever ikke op til det øvrige intensitetsniveau, men det er også højt. [Kort referat]
Krybdyrets tåbeligheder
Sonja Vesterholt leverer "ærlig snak om smertelige erfaringer fortalt uden selvmedlidenhed". Hendes historie handler om tilværelsen i Sovjetunionen, der var præget af både fattigdom og undertrykkelse - også for ganske almindelige mennesker. Bogen er et opløftende vidnesbyrd om et ukueligt menneskes 'frie ånd', der ikke lader sig kue af et totalitært system. [Kort referat]
Det slimede usynlige væsen
I samarbejde med Britta Sørensen har Sonja Vesterholt skrevet en bog om sin opvækst og tidlige ungdom i et Sovjetunionen præget af overvågning og rigide systemer. Bogen er godt gjort, med sit spændstige sprog og en sort satirisk humor der gør flugten mulig: en flugt væk fra frygten og den ensrettede flokmentalitet i et uacceptabelt samfund. [Kort referat]
Der er intet at frygte
Sonja Vesterholt skildrer i dette 'vigtige vidnesbyrd' sin opvækst bag jerntæppet. Bogens overskrift rammer perfekt den blanding af paranoia og humor, som tilværelsen i Sovjet bar præg af. Stor litteratur er det bestemt ikke, men fortællingen er interessant og tankevækkende. Bogens afsluttende efterskrift, der egentlig er en udskrevet samtale mellem forfatteren og Herbert Pundik, virker overflødig. [Kort referat]
