Hundeneaf Ola Nilsson

Små hvalpe, store hunde

Svenske Orla Nilssons debutroman 'Hundene' er en stor roman, som ikke fylder meget. Det er 'sort/hvid menneskegrafik på få intense sider.' Romanen er en sørgmodigt skildring af nogle unge mennesker i 1980'ernes fattige udkantssverige. Alle er prægede af deres omgivelser, og forfatteren lader dem tænke mere end de taler, og på den mådes sanses både forældrene, kammeraterne, dyrene og landskabet. Bogen er første del af en trilogi, og man må absolut læse fortsættelsen. [Kort referat]

Udkantssvensk ungdoms-noir

To søskendepar og en ven dasker rundt i midten af ingenting og drikker billig sprut for at dulme deres eksistentielle smerter. Ola Nilsson fortæller forstemmende, men også 'sært fascinerende' om en håndfuld unge i et Udkantssverige, der ganske vist er tidsfæstet til 1980'erne, men som har noget almengyldigt over sig. 'Stilen er barberet helt ned, så kun de mest essentielle udsagn står tilbage i denne kompakte, lille roman,' der efterlader 'en intens, næsten klaustrobisk fornemmelse.' [Kort referat]

Teenagere i svensk sprit

Ola Nilsson skriver fascinerende om 'en håndfuld halvstore, forkomne børn' i en grå og udsigtsløs svensk provins. Det er 'sort og sørgeligt', men fastholder, på trods af lidt for mange spring i tid og mellem personerne, denne læser i kraft af poetisk følsomhed og et præcist sprog. [Kort referat]

Hundeliv i en udkant

Der er ikke megen optimisme og livsglæde at spore i denne 'på én gang løse og tætte fortælling' om en flok 14-16-årige unge i en dyb nordsvensk provins, der 'virker håbløst fastlåst i tomhed og kedsomhedens udskejelser.' Bind to af tre er undervejs, og 'man kan have en dunkel lyst til også at læse den.' [Kort referat]

Arvinger af Hunderiget

Ola Nilsson zoomer i denne fine roman ind på et af de små bydgesamfund i Nordsverige, der ser så idylliske ud på afstand, men som er alt andet, når blikket falder på børn af underskudsforældre. Vi følger fællesskabet mellem en håndfuld unge, hvis fædre enten er syge, psykotiske eller på anden måde fraværende. Når bogen er bedst, så fanger den 'de fine øjeblikke af mellemmenneskelig forståelse eller det lille lys hos den enkelte,' men engang imellem forfalder forfatteren 'til at forklare og udlægge', og så bliver det tungt og klægt. [Kort referat]

Trist ungdom i udkanten

En trøstesløs, præcis, trist og symbolladet roman om en passiv og uartikuleret ungdoms indelukkede liv i et lille glemt udkantssamfund i Nordsverige. Før i tiden forbandt et færgeleje byen med resten af landet, men en nyopført bro har overflødiggjort stedet og broen står nu som symbol på 'uendeligheden af muligheder for dem, der tør begive sig på vej.' Hvem af romanens lille håndfuld unge hovedpersoner, der tør begive sig af sted vil nok vise sig i trilogiens kommende fortsættelser. [Kort referat]