og blev efterfølgende optaget på listen over 1001 bøger man bør læse før man dør. Nu findes den endelig på dansk ved Birthe Wied.

Dens styrke som fortælling består ikke mindst i, hvordan det lykkes forfatteren at fortælle om begivenhederne i en besat landsby under 2. Verdenskrig på en måde, så hovedpersonen og fortælleren, Rubinis blik ikke alene registrerer med barnets klarhed, men også med en vis grotesk munterhed. Samtidig forstår vi spændingerne i det sønderrevne land, der var på både italienske og tyske hænder og som kort efter 2. Verdenskrig blev kastet ud i en borgerkrig.

Tidernes ugunst og faderens angivelige forsvinden på den albanske front tvinger Rubinis moder til lægge sig i med italienske soldater for at forsørge sine børn, og efter krigsophøret skammes hun offentligt ud som luder.

Rubinis drøm om at blive skuespiller bliver hendes besættelse, en slags selvbedrag, men måske også hendes støtte i den hårde tid efter krigen. Hvad det ender med, bliver mere og mere uvist gennem plottets mange vendinger.