og kønnet arbejdsdeling samtidig med, at den afkobler sig fra naturens ressourcer, der ellers betinger dens liv.

Det økologiske aspekt af denne bogs husholdningspolitik består kort sagt i, at husholdningsarbejdet udføres af multiple arter og materialer som de planter, vi spiser, samt de træer og sten, vores møbler er lavet af. Dermed placeres husholdningen i et bredere bæredygtigheds- og ressourceperspektiv, hvor forholdet mellem mennesker, natur og materialitet gentænkes.

Det feministiske udgør idéen om, at husholdningsarbejdet gælder alle køn og altså er mere end et kvindearbejde, sådan som det traditionelt har været anset, siden idéen om husmoren vandt indpas. Bogen udfordrer dermed den historiske forståelse af kvindearbejde, omsorgsarbejde og reproduktivt arbejde og bidrager til en aktuel debat om ligestilling, køn og arbejde.

Tilsammen etablerer den økofeministiske husholdningsform et balanceret forhold mellem mennesker, natur og materialitet – men også internt blandt mennesker på tværs af køn, klasse og race. Bogen viser, at når vi lærer om – og mærker på egen krop – det arbejde, det kræver at fremstille den mad og de ting, der opretholder vores husholdning, så bliver fænomener som madspild, masseforbrug, naturødelæggelse og devaluering af manuelt arbejde utænkelige.

Bogen består af dele af den franske sociolog Geneviève Pruvosts indflydelsesrige og prisbelønnede bøger Quotidien politique (2021) og La subsistance au quotidien (2024) og bindes sammen af tekstintroduktioner skrevet af ph.d. i statskundskab, Anne-Sofie Dichman.

Geneviève Pruvost (f. 1973) er, foruden sociolog, uddannet litterat og også udlært i permakultur. Hun er én af Frankrigs førende nulevende økofeministiske tænkere, særligt inden for retningen subsistensfeminisme (feminisme de la subsistance). Hun er i dag forsker ved École des hautes études en sciences sociales (EHESS) i Paris.