både at skrive min historie og samtidig forsøge at se den lidt oppefra med den viden, jeg gennem årene har indsamlet om persontyper, dynamikker, og hvad vores barndom har af betydning for de valg, vi senere træffer i vores liv.

Det er altid med en vis usikkerhed, at svære ting bliver fortalt, og jeg fortæller min historie med usikre skridt. Det er nødvendigt, at vi tør fortælle vores historier, hvis psykisk vold skal have en chance for at blive opdaget og taget hånd om. Nogen bliver nødt til at stille sig dér, hvor risikoen for at ramme nogen også findes, uden at det er mit formål.

At skrive historien er for mig at begive mig ud på en sårbar rejse. På denne rejse vil jeg fortælle dig det, der for mig er ægte, rigtigt og sandt. Jeg vil gøre det uden at skulle skjule mig eller skamme mig over den del af mit liv, som jeg også bærer i min rygsæk.

Lone Svendsen