juni. Vi mødtes ved Furesøen en dag, hvor solen kun tittede glimtvis frem mellem regntunge skyer. En veninde, som er keramiker, havde fremstillet ubrændte porcelænsæg med lidt af Svimses aske i hver. Alle os i familien fik et æg hver, som vi tegnede og skrev på. Derefter roede vi ud på Furesøen i fire store robåde. Et godt stykke ude på søen lagde vi vores æg i vandet. Bedstefar har kun et øje og svært ved at sigte. Hans æg røg over i en af bådene, og asken måtte skrabes op af den våde, ru bund.