ind i en kulturel betydning, hvor de bliver en naturlig og fortrolig del af aktiviteter i konkrete hjem og husholdninger. Samtidig konstruerer ingeniører, designere og marketingseksperter mange forestillinger om, hvad vi bør bruge medieteknologier til, og hvordan bestemte medieteknologier kan ændre vores liv, hvis vi anskaffer dem. Det, vi gør med medieteknologierne, er derfor ikke blot et forbrug, men også en produktion af identitet og en mulighed for at tilslutte os bestemte grupper i samfundet. Domesticeringsteori, som er opstået i kølvandet på 1980’ernes forbrugerisme og materialisme, er af flere grunde igen blevet aktuel. Vi oplever i disse år blandt andet en ’materiel vending’ i medie- og teknologistudier, hvor der for alvor er fokus på, hvad (teknologiske) objekter faktisk tilbyder af muligheder for social handling. Bogen tager et kritisk afsæt i den oprindelige domesticeringsteori og undersøger de mest centrale begreber og problemstillinger, som holdes op mod andre teoretiske perspektiver, der har fokus på, hvordan vi stiller ind på medieteknologier i vores hverdagsliv. Lars Holmgaard Christensen (f. 1971) har en ph.d. i medier, kommunikation og kultur fra Aalborg Universitet med fokus på domesticering af digitale medieteknologier og digitale mediers sociologi. Herfra har Lars etableret sig som empirisk medieforsker, hvor også samarbejde med praksis og branchenære relationer har været et omdrejningspunkt. I sin forskerkarriere har Lars været omkring Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han som forskningschef har haft fokus på, hvordan nye digitale medier påvirker professionelt journalistisk arbejde. Senest har Lars undersøgt nyhedsredaktioners ibrugtagning af sociale medier i det daglige redaktionsarbejde, og hvordan nyhedskredsløbet påvirkes af digitalisering. Lars arbejder i dag med forskningsledelse, men derudover underviser han som ekstern lektor på SDU og på CBS i digitale kommunikationsstrategier og i sociologiske tilgange til forståelse af medieteknologier i hverdagslivet.