Hvad skal vi med idræt i skolen? af Børge Koch
UdsolgtSkole- og lærebøger

Hvad skal vi med idræt i skolen?

af Børge Koch

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Hvad skal vi med idræt i skolen?

Hvad skal vi med idræt i skolen?

Forfatter: Børge Koch

Format: Hæftet

Sider: 120

ISBN: 9788774699958

Forlag: Kroghs Forlag

Udgivet: 31. august 1998

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Der er brug for en debat om idrætsfagets berettigelse i folkeskolen. Hvad er det helt præcist idrætsfaget i skolen kan, som andre fag ikke kan? - og hvad er det, der opnås med at have idræt i skolen, som foreningsidrætten måske vil have svært ved at leve op til? Hvilken udvikling har henholdsvis faget idræt i skolen og foreningsidrætten været inde i i perioden 1975 - 1994?

Det er bl.a. nogle af de ting, som denne bogs fire artikler tager fat på og prøver at besvare.

Interessen for kroppen er i disse år så stor som måske aldrig tidligere. Den enorme interesse, der pt. er i befolkningen for kroppen, har desværre ikke haft den store "afsmittende virkning" på vigtigheden af faget idræt i skolen. Måske skal der en helt anden og ny forståelse til af faget idræt i skolen?

Det er Børge Kochs opfattelse, at faget idræt i folkeskolen ofte af kolleger, forældre og elever betragtes som et rekreationsfag, rekreation - forstået på den måde, at eleverne i idrætstimerne får lidt adspredelse fra den teoretiske undervisning, ved at udfolde sig fysisk på en eller anden ikke nærmere defineret facon. Udefineret skal forstås på den måde, at der sjældent forventes den store begrundelse for undervisningen, og en evaluering stopper ved en tilkendegivelse fra elevernes side, om "det var sjovt" eller "det var kedeligt" at deltage i idræt den pågældende lektion eller periode.
Idrætsfaget er et UNDERVISNINGSFAG, og skal opfattes som sådan.

Bogen er tænkt som en studiebog for idrætsfaggrupper på landets folke- og efterskoler, linieidrætsstuderende på landets lærerseminarier samt skolebestyrelser.

Artiklerne kan bl.a. danne basis for:
fagpædagogiske drøftelser; drøftelser af idrætsfagets position i skolen og fagets berettigelse som selvstændigt fag i skolen. Drøftelser, studier og diskussioner, der forhåbentlig vil ruste den enkelte deltager til bedre at kunne argumentere for fagets position og vigtighed i den fremtidige folkeskole samt i den løbende skoledebat.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Hvad skal vi med idræt i skolen?' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.778 andre anmeldelser af bøger.