Og alle vidste også, hvem der rejste på de to andre hoteller – og så blev der hamret på grydelåg, hvortil kom vandfyldte svampe, der var skjult inde i hånden og som blev presset i øjenhøjde, så vandet fossede for at demonstrere uhæmmet sorg og græmmelse, når kære venner og gæster rejste hjem. Man vinkede fra vinduer og døre og råbte: ”På gensyn næste år”. For næste sommer gik livet videre – vinteren var blot en pause.